Øjenprovokation foretages for at måle graden af følsomhed i øjne og næse over for et bestemt allergen (det stof man er overfølsom over for). Undersøgelsens resultat har betydning for diagnose og evt. behandlingstilbud.
Hvordan foregår øjenprovokationen?
Allergen-ekstrakt i forskellige fortyndinger dryppes i øjnene flere gange med ca 10 minutters interval.
Der måles lungefunktion før og efter testen, og der sættes en positiv og negativ priktest, såfremt det ikke tidligere er gjort.
Efter drypning kan der komme reaktioner, der svarer til en allergisk betinget irritation som kløe, rødme, hævelse, tåreflåd, nysen, stoppet eller løbende næse svarende til de symptomer, du plejer at få ved kontakt med allergenet.
Hvis undersøgelsen viser et positivt resultat, standses undersøgelsen, og der gives anti-allergiske øjendråber.
Selve undersøgelsen tager ca. 45 minutter
Vær opmærksom på:
· Følgende medicin må IKKE tages de sidste 3 døgn før øjenprovokationen:
Antihistamin f.eks. Clarityn, Zyrtec, Xyzal, Aerius.
Øjendråber f. eks Opatanol, Livostin, Antistina Privin, Lomudal, Tilavist
Næsespray f.eks. Iliadin, Otrivin, Livostin, Lomudal de sidste 3 dage før provokationen
· Følgende medicin må IKKE tages de sidste 14 døgn før øjenprovokationen:
Næsespray med steroid f. eks: Nasonex, Rhinocort, Flixonase, Beconase, Avamys
· Ovenstående medicin må benyttes igen, når undersøgelsen er helt afsluttet.
· Hvis du har øjeninfektion eller er meget forkølet, skal øjenprovokationen udsættes, til du er rask igen.
· Du kan ikke bære kontaktlinser i forbindelse med undersøgelsen.
Sygdom i klinikken:
Desværre har vores sygeplejerske akut opstået sygdom i familien. Det har desværre akut betydning for mange kontroltider, vaccinationer. Sygeplejersken er nødt til at have orlov på halv tid den næste måned, og der er allerede nu aflyst mange vaccinationer, da der skal være 2 sundhedspersoner i klinikken for, at man må allergivaccinere. Ligeledes har det været nødvendigt at annullere mange planlagte kontroller, løbetests m.v.
Vi er i gang med at finde kvalificeret vikar og håber, at det vil være på plads meget hurtigt. Vi er bekendt med, at det naturligvis har gener for patienter. Vi vil kontakte jer, så snart vi kan tilbyde ny tid. Håber på jeres forståelse.
Bemærk: Torsdag d. 5. maj - onsdag 11. maj har vi ingen telefontid.
Klinikken er lukket torsdag d. 12. maj.
Sommerferie i uge 29, 30, 31 og 32.
Efterårsferie i uge 42.
COVID19
Corona-restriktioner i klinikken: Afspritning samt kun 1 ledsager til hver patient.
Har du symptomer, skal du kontakte klinikken inden ankomst eller fremvise en max 72 timer gammel negativ Covid-19 test.
Søskende kan desværre ikke medbringes.
I tilfælde af mange patienter/ledsagere i venterummet kan ledsagere til vaccinationspatienter blive nødsaget til at vente et andet sted udenfor klinikken.
Vi håber på jeres forståelse for dette.